onsdag den 24. februar 2016

En aften med vennerne vol. 3.


Fra venstre mod højre: Steen, mig selv og Vagn

Min gode ven Vagn har forlængst etableret Louis de Funes som maskot for Roskilde Rings Venner - så ingen post uden ham! Aftenen på Scandic forløb over al forventning. Der dukkede små 70 motorcykelentusiaster op for at høre C.C., Jens Winther Sr. og Palle Høst fortælle om motorcyklerne på Roskilde Ring. Sidstnævnte havde jeg ingen forventninger til, men TAK skal du ha' en nørd! Jeg havde godt lagt mærke til, at hans navn er på den sten Preben Hjorth har doneret, men at han var sådan en ressource indenfor historisk motorcykelsport, anede jeg ikke. Han talte en god halvanden time om sit eget forhold til først knallerter og senere motorcykler. Han havde mere et kvarters gennemgang af skiftende MC-transportere, som alle var ret fantastiske!

Jens Winther ydmyg og i hopla på samme tid

"Ja, det var faktisk sådan én jeg havde"

"Det startede alt sammen her - med Brødrene F. & C. Christensen"

Fritz forsømmer sjældent en anledning til at trække i Roskilde Ring/ASK-official replikadragten

Planen er foreløbig, at den fjerde raceraften skal handle om racersportsvognene på Roskilde Ring, og forhåbentlig løber arrangementet af stabelen i sensommeren eller efteråret 2016 - vel mødt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar